Kontakt

Hvis du er interesseret i et samarbejde, så kontakt mig på
telefon 26 22 30 86 eller mail til hej@bisserupsnedkeri.dk

Thomas Elsted

Født 1983. Uddannet som først billedkunstner og senere bygningssnedker.

Siden 2018 har jeg arbejdet med bæredygtig byggeskik inden for snedker– og tømrerarbejde. Hang til gennemtænkte detaljer, sunde materialer og løsninger, der holder i længden.

Jeg er stærkt optaget af restaurering og bevaring af kvalitetshåndværk og prioriterer bevidst en høj æstetisk kvalitet. Begge dele bidrager ofte til en bedre vedligeholdelse af det byggede, som dermed får en længere levetid. Godt for både miljø og kultur!

Jeg har arbejdet med både tømrer/snedkerarbejde i større nybyggeri – særligt diffusionsåbne træskelethuse isoleret med naturfiber– såvel som renovering, restaurering og nybyg af bindingsværk. Desuden mange specialsnedkerier som fremstilling af klassiske døre og vinduer, trapper, unika inventar og møbler m.m.

Jeg er udlært hos Egen Vinding & Datter, hvor jeg arbejdede fra 2018 til 2022 som snedker og tømrer med nytænkende bæredygtigt byggeri og traditionelt håndværk. Her har jeg indgået i større byggeteams såvel som udført selvstændige specialopgaver.

Da virksomheden lukkede i 2022 stiftede jeg sammen med tidligere kollegaer det kooperative byggeselskab Byggevirke & Datter med fokus på naturlige materialer, arbejdsmiljø og lavt klimaaftryk. Her fungerede jeg skiftevis som daglig leder, byggeleder og udførende håndværkersvend. Herfra har jeg erfaring med planlægning, projektstyring, kundedialog og ledelse af medarbejdere.

Sideløbende har jeg siden 2021 været redaktør på den frit tilgængelige vidensportal  www.BæredygtigtByggeri.dk om klima- og miljøvenlige materialer og håndværksmetoder.

I 2024 flyttede jeg til Bisserup med min familie og arbejdede for Tømrermester Steen Hemmingsen i Karrebæk med traditionel tømrer- og snedkerhåndværk – fra renovering af sommerhuse over inventar til restaurering og nybyg af bindingsværk.

I 2025 gik jeg selvstændig med Bisserup Bygningssnedkeri.

Håndværkserfaring

Egen Vinding & Datter 2018 – 22
Byggevirke & Datter 2022 – 24
Tømrermester Steen Hemmingsen 2024 – 25
Bisserup Bygningssnedkeri 2025 –

Uddannelse

Bygningssnedker med svendebrev
fra Teknisk Skole i København 2021
Billedkunster fra Kunstakademiet 2010
Studentereksamen 2002